Hvem er vi

HELSINGØR®THERM er en lille varmtvandssvømmehal med 32 grader varmt vand og en vanddybde på 1,25 m. De nære og trygge forhold er befordrende for en række aktiviteter, som kun vanskeligt eller slet ikke kan foregå i større haller med støj, mange mennesker og lavere temperaturer.

HELSINGØR®THERM er bygget i 1994 af fysioterapeut Birgitte Stürup og akademiingeniør Torben Jelager, HD.

HELSINGØR®THERM er som offentligt bassin underlagt sundhedsmyndighedernes kontrol. Denne udføres uanmeldt én gang hver måned og omfatter kontrol af at vandkvaliteten overholder Miljøstyrelsens grænser for indhold af kemikalier, klarhed og mængden af bakterier og andre skadelige stoffer.